![Pebernødder efter original opskrift fra Den Gamle By anno 1884]()
Fødselsdagspebernødder? Tror I ikke, det går an, at servere dem for mine kolleger i morgen? Da jeg var barn, var jeg ked af at fylde år i december. Det var alt for tæt på julegaverne og alle fødselsdagsgaverne var pakket ind i julepapir. Sikke da en uorden. En skændsel. En urimelighed! ;-)Jeg mindes også stadigvæk med gru de gange nogen slog mine fødselsdagsgaver og julegaver sammen og nonchalant konstaterede at det da var topsmart og det eneste fornuftige at gøre? Hm, hm, har jeg mon lidt traumer hér der skal bearbejdes?? Nu synes jeg jo faktisk det er meget fint. Folk er i festligt julehumør i december. Man bliver fejret med lys, gaver op til flere fester; julefrokoster, familiefester og middage ude. Der er også ekstra lejlighed til at gå amok i fødseldagsbagningen, der er jo 1000 julekageopskrifter at vælge imellem. Fødselsdag i december i nu slet ikke så tosset Pebernødderne jeg har bagt til kollegerne i morgen er efter Den Gamle By’s originale opskrift. Læs med her. Den opskrift har jeg haft kig på længe! Jeg synes jo det er spændende at spore en opskrift helt tilbage, og også at få historien med. Det er altid spændende at afprøve nye opskrifter, men denne overraskede mig dog: Faktisk var der jo slet ikke peber i de originale pebernødder? Faktisk blev de også bagt helt hårde og mørke, og over åben ild? (servicemeddelelse: almindelig ovn du’r heldigvis også ;-)) I opskriften anføres at pebernødderne kan holde sig i et halvt år? (så længe har mine nu aldrig overlevet Gode sprøde lækre pebernødder blev det og spændende ny opskrift! Der er en masse smør i, og rigeligt smør går man jo aldrig fejl af i kage. Smagen blev ikke så krydret, som vi kender den, men ærligt talt, så synes jeg også, […]